Phoenix-Tag

Albani

Cirkusrevyen

Fyens-Stillads

Cafe-Cuckoos-Nest

Kong-Volmer

Cafe-passage

Fyens-Billetten

Den-fynske-opera

Partnerhouse-reklamebureau

FyensStiftstidende

First-Hotel-Grand

Sct.-Hans-Flytteforretning

Nu over 5.500 solgte billetter
– Få billetter tilbage

 

Det er den fjerde og hidtil mest velbesøgte vinterrevy, kan direktør Lars Arvad allerede nu, to uger inden premieren den 19. januar, konstatere. 


Vi har rundet de 5.500 billetter - og dermed har vi nået over det antal publikummer, som overværede samtlige 12 forestillinger sidste år, fortæller Lars Arvad med stolthed i stemmen. 

I år er programmet udvidet "sæsonen" til 14 forestillinger. Bl.a. med to forestillinger søndag eftermiddag, der kan inkludere en særlig revybrunch på restaurant Kong Volmer, café Cuckoo's, café Passage eller på First Grand Hotel.

Vinterrevyen foregår igen på Magasinet på Brandts, der i disse dage er belejret af teknikere og skuespillere, som knokler fra tidlig morgen til sen aften for at få revyen stablet på benene. 

Mens teknikerne er i færd med at opbygge lys oglyd og den imponerende flotte scenografi, så flintrer scenemesteren Jan Erik Pedersen rundt for at få styr på alle detaljer og kostumier Margrethe Møllegaard får syet hvert et kostyme, der skal passe til numrene - og omkring et stort bord nede i salen, der sidder skuespillerne Jeanne Boel, Pernille Schrøder, Thomas Mørk og chefen selv, Lars Arvad, terper teksterne og afprøver numrene. 

Og det går ikke stille af, skal vi hilse at sige. Desuden har den meget lydhøre kapelmester Thomas Pakula slået ørene ud. For musikken spiller igen en væsentlig rolle. 

Holdet er så småt ved at forme den fjerde og - er de enige om - hidtil bedstevinterrevy på Fyn - og det siger ikke så lidt. Og vel er humøret højt. Ikke kun fordi materialet er forrygende og afprøvningen af numrene sidder lige i øjet, men også bevidstheden om, at der er solgt rekordmange billetter i forsalg, har været med til at tænde gnisten. 

- Jeg kan love, at hele holdet gør sig mere end umage for at give det fynske publikum en stor revyoplevelse. Det kan jeg både se og høre og det er utroligt inspirerende for mig, at arbejde som intenst sammen med de garvede revyskuespillere, 
fortæller Lars Arvad.